Kære Louise

Det var hyggeligt at tale med dig – og lære dig endnu bedre at kende.

Jeg har lavet en skitse af det pilotprojekt, vi snakkede om, og samlet nogle informationer, som jeg tænker kunne være relevante for dig i denne fase af din proces.

Du nævnte, at du er visuel, så jeg har prøvet at præsentere den lidt ’nørdede’ viden i et visuelt format.

Lad mig høre hvad du tænker?

De bedste hilsner

Forslag til pilotprojekt

Kompetenceudvikling - Skagen Group

Høj psykologisk tryghed – nøglen til den gode arbejdsplads

Hvad:
Formålet er at udvikle medarbejdernes kompetencer til at øge den psykologiske tryghed i eget team, afdeling eller enhed.

  • Dine styrker – øg din selvindsigt

  • Lytning som en superkompetence

  • Spørgsmål, der skaber tryghed

  • Konfliktforebyggelse i hverdagen

Hvor længe:
En AMU-dag varer 7,4 timer og kan eventuelt opdeles i to dele á 3,7 timer.

Hvornår:
I en periode med mindre travlhed – evt. i forlængelse af ledermøde.

Hvor:
Fysisk evt. egne lokaler i Ålborg eller virtuelt eller en kombination.

Jeg vil anbefale at første gang gennemføres 100% fysisk.

Forventet udbytte

  • Stærkere professionelle relationer: Medarbejderne opnår et dybere kendskab til hinandens kompetencer og arbejdsstile. Dette gør det lettere at række ud, sparre og udnytte hinandens styrker i hverdagen.

  • Kommunikation der styrker den psykologiske tryghed: Deltagerne bliver bevidste om, hvordan deres egen adfærd og kommunikationsform påvirker arbejdsklimaet. De lærer at skabe et miljø præget af psykologisk tryghed, hvor der er plads til at fejle, undre sig og være åben, uden frygt for at føle sig forkert.

  • Konstruktiv feedback: Medarbejderne lærer at stille tydelige krav og levere konstruktiv feedback på en måde, der udvikler og skaber resultater.

Økonomisk estimat

Vi har samlet nedenstående særligt til dig

Gry Asnæs

Partner i Asnæs & Vangstrup

gry@asnaes-vangstrup.dk

20 73 71 13